Det vi har sammen

Ung Sorø-golfspiller skal spille for Florida Gators

John Axelsen fra Sorø Golf Klub skal fra 2017 studere på University of Florida og spille golf for universitetets golfhold.

18-årige John Axelsen fra Sorø Golf Klub har netop underskrevet en kontrakt med University of Florida, som har et af USA's bedste college golfhold.

De sidste par år har John Axelsen fået tilbud fra flere amerikanske top universiteter.

Efter forhandlinger med og besøg hos nogle af dem, faldt Axelsens valg på University of Florida og deres collegehold, The Gators.

- Det blev University of Florida af mange grunde, og jeg var aldrig i tvivl om, at det skulle være dem, udtaler Axelsen i en pressemeddelelse.

Gode træningsfaciliteter

Han fortsætter:

- De har utroligt gode træningsfaciliteter, det bedste jeg har set.

Den 18-årige Sorø-spiller fra Tølløse har underskrevet en fire-årig kontrakt med universitetet, og skal begynde til august næste år.

Samtidig med at han skal spille for skolens collegehold,  vil han tage en bachelorgrad på universitetet.

- Vi er heldige med, han valgte os

- Vi er meget begejstrede over, at John Axelsen bliver en del af vores team på University of Florida, udtaler cheftræner, JC Deacon i en pressemeddelelse udsendt af Sorø Golfklub, som John Axelsen spiller for nu.

- John er allerede en verdensklassespiller, der vil få øjeblikkelig indflydelse på vores program. Han vil komme til Gainesville som en meget højt rangeret spiller på verdensranglisten, men endnu vigtigere vil han medbringe et niveau af modenhed og lederskab, der vil hjælpe os de kommende år. Vi er heldige med, at han valgte os, siger træneren.

Collegesæsonen i USA kolliderer med Danmarkstuneringen. Det betyder, at Axelsen ikke vil kunne spille med i alle runder for Sorø Golf Klub, skriver Sorø Golf Klub i pressemeddelelsen.

John Axelsens karriere

  • Debuterede på det danske A-landshold som 16-årig
  • Rangerer som nr. 1 på alle de Europæiske Ungdomsranglister
  • Vandt i 2016 Dansk Golf Unions herrerangliste for anden gang
  • Ligger nr. 2 på European Golf Rankings herrerangliste
  • Har bl.a. vundet English Boys (McGregor Trophy) pog Danish International Amateur Championship

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App