Ung mand tilbageholder og forsøger at kvæle ekskæreste

​En 38-årig kvinde fra Næstved blev slået, forsøgt kvalt og tilbageholdt at sin tidligere kæreste. Politiet leder stadig efter gerningsmanden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 38-årig kvinde kom onsdag eftermiddag gående ind på politigården i Næstved, hvor hun anmeldte et groft tilfælde af kvalificeret vold.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Lørdag aften i den forgangne weekend var hun ifølge politiet blevet slået med knytnæve i ansigtet og på kroppen, hun var blevet kastet ind i en væg og var blevet forsøgt kvalt, så hun mistede bevidstheden.

Derefter var kvinden mod sin vilje blevet tilbageholdt frem til tirsdag. Gerningsmanden er hendes tidligere kæreste, som er en 25-årig mand.

Parret har begge boet sammen på en adresse i det centrale Næstved, og politiet har siden onsdag forsøgt at få fat i den 25-årige mand.


Nyhedsoverblik