Ung mand stak af med oddskuponer til flere tusinde kroner

Politiet efterlyser en yngre mand, der i weekenden udsatte en kiosk for et anderledes tricktyveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lige nu leder betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi efter en tricktyv og oddskuponer til en værdi af flere tusinde kroner.

Lørdag kort før klokken 17.00 kom en yngre mand ind i en kiosk på Tårnborgvej i Korsør og udfyldte oddskuponer for flere tusinde kroner, hvorefter han fik dem registreret i systemet uden at betale.

Manden stak derefter af fra butikken, men det lykkedes ham at få indløst kuponerne i en dagligvareforretning, hvor han fik udbetalt gevinsten.

Søger vidner

​Tricktyven beskrives ifølge politiet som:

  • Mand
  • 20-25 år gammel
  • 180-185 cm høj
  • Mellemøstlig af udseende
  • Almindelig af bygning
  • Brun i huden
  • Sort, kort hår
  • Trimmet fuldskæg
  • Talte dansk med accent
  • Mørkeblå Adidasbukser
  • Sort cap
  • Mørk dunjakke fra Peak Performance

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man ringet til politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik