Ung mand anholdt to gange på ét døgn

En 22-årig mand nåede lige akkurat at blive løsladt, inden han igen blev anholdt af politiet. Nu skal han tilbringe tre uger bag tremmer.

En 22-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet i lidt over tre uger for at have spyttet og sparket to politimænd.

Den unge mand blev først anholdt på Vordingborg Station, fordi han råbte og havde en meget støjende adfærd.

- Det er vores opfattelse, at han både var påvirket af alkohol og stoffer, siger vagtchef Søren Østervig.

Efter at den unge mand havde været en tur forbi politistationen, kørte politiet ham til banegården i Næstved, så han derfra kunne tage toget til sit hjem i Taastrup.

Politiet rykkede ud igen

Men der gik ikke længe, før politiet endnu en gang måtte rykke ud, fordi han råbte og skreg og generede de andre rejsende på banegården.

Da politiet kom frem, valgte manden at spytte på den ene betjent og sparke den anden betjent over benet. Manden blev anholdt for anden gang og kan nu se frem til at tilbringe de næste tre uger bag tremmer.

Ifølge vagtchefen er manden kendt af politiet i forvejen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App