Ung kvinde i stabil tilstand efter brand i Skælskør

Klokken 03.53 natten til søndag blev Slagelse Brand og Redning kaldt ud til en lejlighedsbrand. Foto: Morten Bøgh

En 29-årig kvinde er blevet overflyttet til Rigshospitalet, efter der opstod brand i en gryde i hendes lejlighed i Skælskør.

Natten til søndag opstod der brand i en gryde i en lejlighed i Skælskør.

Lejlighedens beboer, en 29-årig kvinde, blev reddet bevidstløs ud af sit brændende hjem og efterfølgende kørt til Slagelse Sygehus.

Siden er hun dog blevet overflyttet til Rigshospitalet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kvindens tilstand er stabil. 

Vidne opdagede røg

Branden blev opdaget, da en mand lagde mærke til, at der lugtede af røg, og så at der stod røg ud af vinduerne til kvindens lejlighed.

Brandvæsnet kom hurtigt til, og derfor nåede branden ikke at sprede sig fra den gryde, hvor den var opstået. Dog er hele lejligheden skadet af sod.

Læs også Brand i etageejendom i Skælskør: 29-årig kvinde reddet ud i bevidstløs tilstand

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App