Underskriften til den nye Storstrømsbro kan falde i næste uge

I næste uge kan der blive skrevet under på kontrakten til den nye Storstrømsbro. Det eneste, der kan komme i vejen, er hvis tabende udbydere klager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver banket 7, 9, 13 på bordene for tiden. 

For hvis alt går vel, så bliver kontrakten til den nye Storstrømsbro underskrevet i næste uge. Det fortæller landdistrikts- og øordfører for Socialdemokratiet, Magnus Heunicke. 

Det eneste, der kan komme i vejen, er, hvis nogle af de tabende udbydere på Storstrømsbroen klager. Det kan de gøre ugen ud. 

Ny storstrømsbro
Læs også
Italiensk entreprenør får symbolsk rolle i opførslen af den nye Storstrømsbro
Ny storstrømsbro
Læs også
Italiensk entreprenør får symbolsk rolle i opførslen af den nye Storstrømsbro

- Men der har ikke været nogle klager endnu, siger Magnus Heunicke. 

Klager kan trække underskriften ud

Skulle der komme klager, så bliver man nødt til at afvente en juridisk proces, hvor myndighederne skal vurdere, om der stadig kan skrives under. Sådan en proces vil tage 30 dage. 

Der er lavet en aftale om, at Condotte deltager med en ejerandel på 0,01 procent. De facto betyder det, at virksomheden ingen indflydelse har, men stadig er en del af konsortiet. Det betyder, at der stadig er tre selskaber i det vindende konsortium. Og det er i sidste ende en fordel.

- Jeg er forberedt på alt i den her sag. Men jeg håber, vi kommer helskinnet igennem, for jeg er tryg ved det juridiske set up, der er lavet, siger Magnus Heunicke. 

Ny storstrømsbro
Læs også
Vejdirektoratet åbner vindue for klager over Storstrømsbroen
Ny storstrømsbro
Læs også
Vejdirektoratet åbner vindue for klager over Storstrømsbroen

Gense indslaget om et af firmaerne bag den nye Storstrømsbro, der er involveret i en skandalesag i Sydeuropa.​ 

Endnu et af firmaerne bag den nye storstrømsbro er involveret i en skandalesag i sydeuropa.

STORSTRØMSBRO ER OMGÆRDET AF PROBLEMATISKE SAGER

En ny bro mellem Sjælland og Falster har bragt flere problemer med sig, siden beslutningen om at bygge broen blev truffet i 2013.

Her er et overblik over udviklingen, siden beslutningen om en ny bro blev taget:
  • 21. marts 2013: Beslutningen om at bygge en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen mellem Vordingborg og Orehoved bliver truffet.
     
  • 23. oktober 2017: Vejdirektoratet udpeger et joint venture bestående af entreprenørfirmaerne Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit samt rådgivningsvirksomheden Seteco til at bygge broen.
     
  • 19. december 2017: Underskriften med de tre italienske firmaer udskydes, efter at det kommer frem, at selskaberne kan være involveret i korruption og bestikkelse.
     
  • 10. januar 2018: Trods verserende retssager om korruption og bestikkelse for millioner hos to af de tre italienske firmaer, konkluderer Kammeradvokaten, at alle regler er fulgt.
     
  • 30. januar 2018: Transportordførerne fra partierne bag forliget godkender, at Vejdirektoratet kan skrive under på en kontrakt med det italienske konsortium.
     
  • 19. februar 2018: Fagbladet 3F skriver, at Grandi Lavori Fincosit er anklaget i en stor byggeskandale i Italien.


Kilder: Fagbladet 3F, Vejdirektoratet.

Nyhedsoverblik