Ulvsborg slår publikumsrekord til trods for en sjaskvåd sommer

03:36

Det historiske værksted Ulvsborg ved Asnæs i Odsherred, er nu lukket ned for i år - og selvom sommeren både har været kold og våd, kan de frivillige der driver centeret notere en publikumsrekord.

Der kom ikke lige så mange mennesker som håbet, men dog alligevel flere end nogensinde på Ulvsborg i år.

Det regnede og regnede og regnede og regnede. Ja, faktisk var der flere dage henover sommeren, hvor det regnede så meget, at der ikke dukkede en eneste besøgende op på det historiske værksted Ulvsborg ved Ansæs.

- Der sad et par stakler ovre i salgshuset og frøs de dage, fortæller Bob Rødsten, direktør på Ulvsborg.

Men selvom besøgstallet har været lavere end håbet, så slog værkstedet faktisk publikumsrekord i år.

Læs også Ny høvding på Ulvsborg

- Vi har haft for lidt gæster. Jeg havde budgetteret med lidt flere, men på den anden side har der flere end nogensinde før. Så på den måde har det været en succes, siger direktøren.

Udvider åbningstiderne

Og heldigvis har det jammerlige vejr ikke gjort skade på de mange frivillige på værkstedet. Malene Jørgensen stod for eksempel sommerens prøvelser igennem og har glemt møgvejret for længst. 

- Jeg er sådan en, der glemmer sådan noget. Jeg husker de gode ting. Selv på de dårlige dage er der nok også sket noget godt, siger hun.

Faktisk er det dårlige vejr glemt så meget, at Ulvsborg har planlagt at udvide åbningstiderne næste år. De har en stålfast tro på, at sommersolen gør comeback.

- Vi har planlagt fem uger åbent til sommer næste år. Vi har en vikingeuge, en gourmetuge, en højmiddelalder, som er den tid, vi repræsenterer her, og så en senmiddelalder. Der er ridderne mere i rustninger og plader. Og så har vi en buefestival igen, siger Bob Rødsten.

Alle, der arbejder på Ulvsborg, er frivillige – inklusive direktøren.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App