Ukrudtsbrænder kaldes tilbage efter voldsom ulykke

En voldsom ulykke med en ukrudtsbrænder får importøren til at tilbagekalde alle og stoppe salget. Foto: TV ØST

Alle ukrudtsbrændere af mærket Ignite Nordic kaldes tilbage. Brænderen er solgt i Bauhaus i hele landet.

En ukrudtsbrænder brød i eksplosionsagtig-brand og fløj 10 meter, da en kvinde i sidste uge ville fjerne ukrudt i haven med sin nye ukrudtsbrænder.

Det får nu Sikkerhedsstyrelsen til at advare om alle brændere af mærket Ignite Nordic, der sælges i Bauhaus.

Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Importøren har straks stoppet salget af brænderen og tilbagekalder nu alle solgte.

- Ukrudtsbrænderen er farlig. Har man købt den, skal den straks leveres tilbage til butikken, og man skal under ingen omstændigheder bruge den, siger chefkonsulent i Sikkerhedsstyrelsen Arne Hosbond i pressemeddelelsen.

Det farlige ved ukrudtsbrænderen er, at der siver gas ud af den, selvom den er samlet, som der står i brugsanvisningen.

Fakta

  • Ukrudtsbrændere af mærket Ignite Nordic tilbagekaldes straks og må ikke længere sælges i Danmark.
  • Brænderne er solgt i Bauhaus-butikker over hele landet.
  • Sikkerhedsstyrelsen undersøgelse viser, at det er umuligt at skrue gevind hårdt nok fast på regulator og brænder til, at den er sikker at bruge.
  • Der er desuden fejl i mærkningen af ukrudtsbrænderen.
  • Har man købt denne ukrudtsbrænder, skal den leveres tilbage til butikken og bør ikke anvendes.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App