Det vi har sammen

Ukendte gerningsmænd stjal tre paller toiletpapir fra Netto

- Hvis nogen får tilbudt noget toiletpapir, så vil vi gerne høre fra dem, siger Ole Hald, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST. Foto: TV ØST

Politiet efterlyser vidner efter et stort tyveri af tre paller toiletpapir fra Nettos lager i Nykøbing Falster.

Når man skal, så skal man.

Tidligt onsdag morgen modtog politiet en lidt anderledes tyverianmeldelse fra Netto på Gedservej i Nykøbing Falster.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Overvågning fra butikken viser ifølge politiet, at en mindre lastbil triller op til Nettos lager. Men det er hverken muligt at se nummerplade, farven på lastbilen eller gerningsmændene.

Hvis nogen får tilbudt noget toiletpapir, så vil vi gerne høre fra dem

Ole Hald, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Efterlyser vidner

- Hvis nogen får tilbudt noget toiletpapir, så vil vi gerne høre fra dem, siger Ole Hald, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

- Det er jo ikke lige til at komme af vejen med så meget toiletpapir, tilføjer han.

Har man oplysninger i sagen eller set noget mistænkeligt omkring Netti på Gedservej i Nykøbing Falster, så kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App