Stor skade på bil ved solouheld på Sydmotorvejen

Et eneuheld betyder fredag aften, at et enkelt spor er spærret på Sydmotorvejen mellem Holeby og Rødbyhavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En person er fredag aften kørt ind i autoværnet på Sydmotorvejen mellem Holeby og Rødbyhavn.

Det oplyser vagtchef Poul Christoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Alarmopkaldet kom omkring klokken 20, og der er både politi og redningsmandskab på stedet.

Selvom det først blev antaget at der var sket personskade, så viste det sig heldigvis ikke at være tilfældet.

- Der skete stor materiel skade på bilen, men heldigvis er ingen mennesker kommet noget alvorligt til ved uheldet, siger vagtchef Anders Mikkelsen til TV ØST lørdag morgen.

Som følge af uheldet lukkede politiet et enkelt spor i sydgående retning, mens de ryddede op efter ulykken.

Artiklen er opdateret med nye informationer
Artiklen er blevet opdateret med flere informationer lørdag morgen. Vigtigst, at der ikke var tale om personskade ved uheldet.

 


Nyhedsoverblik