Uheld spærrede Storebæltsbroen

Der er søndag eftermiddag lang kø på Storebælt. Trafikken holder helt stille, fortæller øjenvidner. Foto: Jacob Linddahl

Al trafik til Sjælland blev søndag eftermiddag lukket, efter to biler stødte sammen på højbroen over Storebælt.

Der er søndag eftermiddag massiv kødannelse på Storebæltsbroen, hvor et uheld en overgang betød at al trafik over broen blev standset en periode.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Det er to personbiler, der stødte sammen klokken 16.56, der står bag problemerne. Første melding var, at der var fastklemte ved ulykken, men politiet mener ikke, at der er tale om alvorlig personskade.

- Meldingen er, at alle er sluppet forholdsvist uskadt fra uheldet, siger han.

Kort efter uheldet var broen helt lukket i østgående retning – men der er nu åbnet op, så trafikken kan passere i ét spor.

- Trafikken ruller, men jeg kan se, at det går meget langsomt med at afvikle den. Og der er lang kø derude lige nu, siger vagtchef Stefan Jensen til TV ØST.

Ifølge Googles Trafiktjeneste er køen over Storebælt på mere end 10 kilometer, og rammer dermed sommerferietrafikken hårdt.

Der er endnu ikke nogen tidshorisont på, hvornår trafikken over broen vil være normal igen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App