Uheld på Vestmotorvejen: Trækker kø der begynder ved Korsør

Et færdselsuheld på E20 Vestmotorvejen skaber i øjeblikket kø mellem Halsskov og Tjæreby i retning mod København

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag eftermiddag er der sket et uheld på E20 Vestmotorvejen.

Det skaber i øjeblikket kø mellem Halsskov og Tjæreby i retning mod København.

Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

En beskadiget bil havde brug for autohjælp

Politiet bekræfter, at der er trafikale problemer i området.

- Jeg tror, der er ret massiv kødannelse derude. Det drejer sig om en beskadiget bil, der har haft brug for autohjælp, oplyser vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Alle spor forventes farbare omkring kl. 16.30. Vejdirektoratet advarer om forlænget rejsetid på op til 30 minutter.

- Vi er derude nu for at prøve at få det løst det med hensyn til den kø, der er dannet derude, siger vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Opdatering
Clock29. jul 2018, kl. 16:05
Artiklen er opdateret med yderligere information fra vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Opdatering
Clock29. jul 2018, kl. 16:38
Så er alle spor farbare igen på Vestmotorvejen ved Tjæreby i retning mod KBH efter uheldet tidligere. Køen forventes opløst inden kl 17:00.

 


Nyhedsoverblik