Det vi har sammen

Uheld på motorvej skaber kilometerlang kø: Flere er kommet til skade

Uheldet betyder, at venstre spor er spærret. Det oplyser Vejdirektoratet. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Der er to kilometers kø på Vestmotorvejen i retning mod København.

Mandag morgen er der to kilometers kø på Vestmotorvejen i retning mod København efter et uheld ved frakørsel 34 Borup.

Uheldet betyder, at venstre spor er spærret. Det oplyser Vejdirektoratet. 

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er fire biler impliceret i ulykken. To personer er lettere tilskadekomne.

Der er redningspersonale på stedet, hvilket skaber lang kø bagud til omkring Kværkeby. Politiet opfordrer til en alternativ rute, rute 150 fra Ringsted.

- Motorvejen er igen åben, da trafikken er flyttet over i nødsporet, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Har pådraget sig piskesmæld

Men der er stadig en del kø, som nu skal afvikles.

De to personer, som var involveret i ulykken, har ifølge politiet pådraget sig lettere kvæstelser i form af piskesmæld.

- Vi ved endnu ikke, hvorfor det er stødt sammen, siger Martin Bjerregaard.

Tip os Har du et godt tip?