Det vi har sammen

Uheld giver lang kø på Vestmotorvejen: To personer er kommet til skade

Vestmotorvejen var spærret på grund af et uheld, og dte giver lang kø. Foto: René Lind - Lind Foto

En bil er kørt galt på Vestmotorvejen, og derfor var motorvejen i en periode spærret. Vejen er nu åben igen.

Bilerne holdt her til eftermiddag i lange rækker på Vestmotorvejen.

En bil forulykkede nemlig omkring mellem afkørsel 37 Sorø og 36 Ringsted. Vejen var i en periode været helt spærret, hvorefter der blev åbnet op for passage i nødsporet.

Vejen er nu helt åben igen, oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

Artiklen fortsætter under billede og tweets.

Ulykken giver massiv kødannelse. Foto: René Lind - Lind Foto

Vagtchef Arne Aabech fra Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Ritzau, at to personer er kommet til skade i ulykken. Ingen er dog i livsfare.

- En er kommet lidt mere alvorligt til skade end den anden, men vedkommende er heldigvis ikke i livsfare, siger vagtchefen til nyhedsbureauet.

Selvom vejen er genåbnet igen, så er der fortsat kø, der starter kort før afkørsel 37. Det vil tage noget tid, før den er helt opløst.

Opdateringer

Her fremgår alle opdateringer af artiklen.

  • 22. okt 2017 kl. 14:21 Artiklen er opdateret, da motorvejen nu kun er delvist spærret.
  • 22. okt 2017 kl. 14:56 Artiklen er opdateret med ny underrubrik, og der blev ændret en del i teksten, da vejen nu er helt åben igen.
  • 22. okt 2017 kl. 15:02 Artiklen er opdateret med citat fra politiet. To personer er kommet til skade. Artiklen har også fået ny rubrik.

 

Tip os Har du et godt tip?