Udvidelse af medicinuddannelser: - Det er en glædens dag for Region Sjælland

En lægeuddannelse og en udvidelse af studiepladser i Køge skal afhjælpe problemet med lægemangel. Regionsrådsmedlem håber, lægerne bliver i området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landets medicinuddannelser i København, Odense, Aarhus og Aalborg får lov til at udvide med 250 ekstra studiepladser i 2019. Heraf får Københavns Universitet de 97.

Udvidelsen af studiepladser har været en forudsætning for, at Københavns Universitet ville indgå et samarbejde med Region Sjælland om at etablere en satellit til universitetets lægeuddannelse på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Baggrunden er, at mangel på uddannede læger i udkantsområderne er et problem flere steder i landet.

quote Vi har været udfordret i lang tid på mangel af læger. Det at man nu får mulighed for at tage den her kandidat på Køge Sygehus, vil højst sandsynligt betyde, at nogle af de studerende bliver i regionen efterfølgende

Brigitte Klintskov Jerkel, regionsrådsmedlem for De Konservative

- Det er en glædes dag for Region Sjælland. For Region Sjælland har ønsket at få den her kandidat i medicin til regionen. At det nu kan lade sig gøre, at vi kan få det på Køge Universitetssygehus er rigtig positivt for Region Sjælland, siger Brigitte Klintskov Jerkel, regionsrådsmedlem for De Konservative, til TV ØST.

Regionsrådsmedlem: Jeg håber, de studerende vil blive i området

Lægemangel har længe været en udfordring for regionen. Blandt andet har Nykøbing Falster sygehus ikke kunne tiltrække nok kirurger til Mave-tarm Kirurgisk Afdeling. Derfor har regionen også været nødsaget til at bruge på millioner af kroner på at sende patienter ud af regionen eller på privathospitaler.

- Vi har været udfordret i lang tid på mangel af læger. Det at man nu får mulighed for at tage den her kandidat på Køge Sygehus, vil højst sandsynligt betyde, at nogle af de studerende bliver i regionen efterfølgende, siger Brigitte Klintskov Jerkel, der også er Sundheds- og forebyggelsesordfører for Det Konservative Folkeparti.

laegemangel_.jpg
Læs også
Lægemangel tvinger patienter ud på lang køretur
laegemangel_.jpg
Læs også
Lægemangel tvinger patienter ud på lang køretur

Regionsrådsmedlemmet henviser til, at man på tilsvarende vis har øget optaget i Aalborg, hvor det har vist sig, at 80 % af de studerende blev i området efterfølgende.

- Så jeg forventer bestemt, at det vil have en positiv indflydelse i forhold til problemet med vores mangel på læger i Region Sjælland, siger det konservative folketingsmedlem.

- Nu er det jo sådan, at Køge Sygehus er Region Sjælland og bliver Region Sjællands supersygehus. Så først og fremmest er det vigtigt at få flere dertil. Og så håber jeg på, at når de er færdige med deres uddannelse, at de har været glade for Region Sjælland, at de har lyst til at blive i regionen og arbejde efterfølgende, siger Brigitte Klintskov Jerkel.


Nyhedsoverblik