Udvalgsformand om Pleje Plus-sag: Det er næsten som ukrudt

Formanden for Ældreudvalget i Lolland Kommune håber snart, at Pleje Plus-sagen får en ende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag får Lolland Kommune svar på, om det private firma Pleje Plus har taget penge for ydelser til ældre borgere, som de ikke har leveret.

Kommunens Ældre- og Sundhedsudvalg og Økonomiudvalg får svaret, når de på et møde i eftermiddag bliver orienteret om anden del af rapporten om Pleje Plus fra det eksterne revisionsfirma BDO.

- Jeg håber, at jeg kan komme til bunds i det her, for jeg synes, der bliver ved med at være noget. Det er næsten ligesom ukrudt. Hver gang, man fjerner noget, så kommer der noget nyt et andet sted, siger formanden for Ældreudvalget, Marie-Louise Brehm Nielsen (V), til TV ØST før mødet.

quote Det er næsten ligesom ukrudt. Hver gang, man fjerner noget, så kommer der noget nyt et andet sted

Marie-Louise Brehm Nielsen (V), formand for Ældreudvalget

Advarsel eller træk af stikket

Første del af BDO’s rapport så nærmere på ti ud af flere hundrede klager over Pleje Plus, og den afslørede flere alvorlige svigt i plejen af de ældre. Svigtene betød, at Pleje Plus fik en advarsel af Lolland Kommune.

Og ifølge Jorun Joensen (SF), medlem af Ældre- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune, er der to scenarier ved dagens møde. 

Pleje Plus bil
Læs også
Økonomi-tjek af Pleje Plus: I dag får politikerne i Lolland Kommune rapport
Pleje Plus bil
Læs også
Økonomi-tjek af Pleje Plus: I dag får politikerne i Lolland Kommune rapport

- Det ene scenarie er, at vi har betalt for noget, vi ikke har fået, og så har vi jo mulighed for at trække stikket. Den andet er, at vi kan give et rødt kort en gang til, siger hun til TV ØST.

Hvis det bliver til endnu en advarsel til Pleje Plus, så skal der dog følge flere penge med til Ældreudvalget, mener SF’eren.

- Vores udvalg har brug for flere penge, fordi kontrolforanstaltningen fremover skal være så massiv. Det kommer til at koste penge uanset hvad, siger Jorun Joensen.

quote Det ene scenarie er, at vi har betalt for noget, vi ikke har fået, og så har vi jo mulighed for at trække stikket. Den andet er, at vi kan give et rødt kort en gang til

Jorun Joensen (SF), medlem af Ældreudvalget

Skal se på påbud

Lolland Kommune kan nemlig heller ikke selv sige sig fri for kritik i Pleje Plus-sagen.

I fredags gav Styrelsen for Patientsikkerhed kommunen to påbud om blandt andet at udarbejde retningslinjer for håndteringen af klager fra private plejefirmaer. Styrelsen for Patientsikkerhed mener ikke, at der har været det nødvendige sikkerhedsnet under borgerne i kommunen.

Annete Lykke Petri
Læs også
Styrelse: Borgere i Lolland mangler det nødvendige sikkerhedsnet
Annete Lykke Petri
Læs også
Styrelse: Borgere i Lolland mangler det nødvendige sikkerhedsnet

Og de to påbud skal også gennemgås på dagens møde om Pleje Plus-sagen.

- Vi skal se på, hvad påbuddene dækker, og hvad vi har gjort galt, for vi har helt sikkert gjort noget galt, siger udvalgsformanden Marie-Louise Brehm Nielsen.

Lolland Kommune fik på otte måneder 266 henvendelser fra borgere, der kontaktede kommunen på grund af den behandling, de fik af Pleje Plus. 

Ny_spidskandidat.jpg
Læs også
Borgmester efter påbud: Vi har ikke haft styr på retningslinjerne
Ny_spidskandidat.jpg
Læs også
Borgmester efter påbud: Vi har ikke haft styr på retningslinjerne

Nyhedsoverblik