Udsigt til billigere færger nærmer sig igen i horisonten

Først fik færger støtte til billetpriser, så skulle de betale moms af den, og nu vil regeringen finde løsning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kan snart være godt nyt til de små øer rundt omkring i vores region.

Hele tre ministre er torsdag nemlig indkaldt i et samråd, hvor de redegør for, hvorfor der skal betales moms af støtten, der sænker billetpriserne for lokale færger.

En solid del af de 95 millioner kroner, der er givet i støtte til lokale færgeruter i Danmark, ventes at gå direkte tilbage til staten.

Men det har aldrig været meningen, at støtten skulle hentes tilbage af Skat, siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

- Det skal ikke være sådan, at staten giver med den ene hånd og tager med den anden. Derfor er vi i Social- og Indenrigsministeriet ved at overveje nøje, hvad der er af forskellige løsningsmodeller, siger Karen Ellemann.

På samrådet var hun flankeret af transportminister Hans Christian Schmidt (V) samt skatteminister Karsten Lauritzen (V).

De 95 millioner kroner rakte oprindeligt til at sænke priserne i perioden efter skolernes sommerferie og indtil november - og så igen i månederne inden sommerferien.

Men Skat har gjort rederiet Færgen opmærksom på, at rederiet er momspligtig svarende til den moms, der er pålagt de billetter, der ydes tilskud til.


Nyhedsoverblik