Udsatte kvinder bliver sjældnere testet for livmoderhalskræft

Kvinder med kort uddannelse, psykisk sygdom eller fra ikke-vestlige lande bliver sjældnere testet for livmoderhalskræft. Det viser ny undersøgelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kvinder med kort uddannelse, kvinder med psykisk sygdom og immigranter fra ikke-vestlige lande bliver sjældnere screenet for livmoderhalskræft.

Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

I løbet af 2008 og 2009 blev omkring 470.000 kvinder mellem 23 og 49 år inviteret til at blive screenet. Lidt over 10.000 kvinder meldte sig aktivt fra, og over 63.000 kvinder reagerede ikke.

quote Der er en stor gruppe, vi ikke formår at fange med vores nuværende screeningstilbud

Elise Harder, ph.d.-studerende

- Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorfor kvinderne ikke deltager, men vi kan til gengæld tydeligt se, at kvinder med kort uddannelse og lav indkomst har højere risiko for ikke at deltage. Så der er en stor gruppe, vi ikke formår at fange med vores nuværende screeningstilbud, siger Elise Harder, der er ph.d.-studerende ved Afdeling for Virus, Livsstil og Gener, og hovedforfatter bag den nye undersøgelse, i en pressemeddelelse.

Flere faktorer spiller ind

Undersøgelsen forklarer ikke, hvorfor nogle kvinder vælger screeningen fra.  

– Det er en kombination af flere faktorer. Man kan synes, at den gynækologiske undersøgelse er grænseoverskridende og ubehagelig. Derudover er der organisatoriske faktorer, for eksempel kan det være vanskeligt at booke en passende tid, eller det kan være svært at prioritere i en travl hverdag, siger Elise Harder.

Forskere har udviklet en hjemme-test. Her får kvinder tilsendt et test-kit, hvor de selv tager en prøve fra livmoderhalsen og sender den retur til hospitalet. 

070325_indsamling_kraeftens_bekaempelse.jpg
Læs også
Så gavmild var din by: Sjællændere gav 4,2 millioner til kræftramte
070325_indsamling_kraeftens_bekaempelse.jpg
Læs også
Så gavmild var din by: Sjællændere gav 4,2 millioner til kræftramte

Forebyggende effekt

Screeningen har en forebyggende effekt mod livmoderhalskræft. Den fanger nemlig celleforandringer, inden de bliver til kræft. Derfor er det vigtigt, at forskellen på kvinder, der deltager, bliver udlignet.

– Alle har selvfølgelig i princippet lige adgang, men vi kan se af undersøgelsen, at mens under hver tiende med høj uddannelse ikke deltager, så er det næsten hver fjerde med lav uddannelse, der ikke bliver screenet. Det samme gælder både for kvindelige immigranter fra ikke-vestlige lande og kvinder med svær psykisk sygdom, for eksempel skizofreni. De her kvinder får ikke booket en screeningstid, og dermed har de lavere sandsynlighed for at få opdaget eventuelle celleforandringer i tide, siger postdoc ved Afdeling for Virus, Livsstil og Gener, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, Louise Thirstrup Thomsen, der er medforfatter på studiet.


Nyhedsoverblik