På besøg i Bording: Udrejsecenter har ikke givet mere kriminalitet – men borgere er utrygge

Ifølge tal er kriminalitet ikke steget og huse er heller ikke faldet i værdi trods lokalt udrejsecenter. Men borgere i Bording føler sig utrygge, bekræfter politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For næsten tre år siden fik borgerne i den lille landsby Bording i det midtjyske pludseligt nye naboer – og i dag bor der fortsat 250 afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Henrik Engedahl bor i Bording og er kommunalpolitiker i Ikast-Brande Kommune for Venstre. Ifølge ham er folk i byen ikke begejstrede for at bo side om side med udrejsecentret.

quote Jeg mærker intet til det, kun hvad jeg kan læse og høre omkring det.

Hanna Welling.

- Langt hen ad vejen nåede skeptikernes bekymringer virkeligheden. Med for mange tyverier, specielt i butikkerne og konfrontationer i butikkerne med de unge mennesker, der er ansat, fortæller han.

Mange skal flyttes til Lindholm

Udrejsecentret i Bording åbnede i 2016 og huser afviste asylansøgere samt udvisningsdømte kriminelle, som ikke kan sendes tilbage til deres hjemlande.

Udrejsecenter Kærshovedgård
Udrejsecenter Kærshovedgård Foto: TV2 ØST

Det er en del af de beboere, som fra 2021 skal overflyttes til vores landsdel til et nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt, står det til Regeringen og Dansk Folkeparti.

quote Det er et meget lille antal i Bording, der har oplevet kriminalitet.

Chefpolitiinspektør Claus Hilborg.

På gaden i Bording er holdningerne til beboerne på Kærshovedgård delte.

- Jeg mærker intet til det, kun hvad jeg kan læse og høre omkring det. Vi bor på en blind gade og vi har aldrig set nogle af dem, siger Hanna Welling.

 
  Foto: TV2 ØST

- I Fakta ved jeg, der har været episoder med en masse tyverier og politiet er blevet kaldt ud. De skal jo være et eller andet sted, men som borger i Bording synes jeg, det er lidt træls, fortæller Benny Iversen.

Ikke mere kriminalitet i Bording

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er borgerne i Bording utrygge. Kriminaliteten i byen er dog ikke steget, siden udrejsecentret er kommet til. Det viser antallet af anmeldelser.

- Når vi taler med dem, så er der mange, der taler om, at de har hørt om noget, men ikke nødvendigvis selv oplevet det, så det er et meget lille antal i Bording, der har oplevet kriminalitet, siger chefpolitiinspektør Claus Hilborg.

Udrejsecenter Kærshovedgård
Udrejsecenter Kærshovedgård Foto: TV2 ØST

Taler man huspriser i Bording har de også bevaret status quo og er hverken steget eller faldet. Antallet af hushandler er det samme som de øvrige år, ifølge flere ejendomsmæglere i området.

- Man har jo altid en frygt, når noget ukendt kommer til et område. Så kan man blive nervøs over, hvad det betyder for os her. Men altså, man kan jo sige, at ud fra de handler, vi har haft, så er det ikke noget, som har fyldt, siger indehaver af Home Ikast, Erik Thalund.

Benny Iversen
Benny Iversen Foto: TV2 ØST

Ifølge politiet bruger de mange ressourcer på at være synlige i Bording - og de er opmærksomme på flere butikstyverier og cykeltyverier, understreger de.

Derudover er én beboer fra Kærshovedgård også blevet anmeldt for vold mod en medarbejder i Fakta.

- Jeg har jo stor forståelse for, at der er en større utryghed i Bording end andre steder i politikredsen. Men om jeg er nervøs for borgernes sikkerhed, så nej, det er jeg ikke som politimand, siger chefpolitiinspektør, Claus Hilborg fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Henrik Engedahl (V), kommunalpolitiker i Ikast-Brande Kommune.
Henrik Engedahl (V), kommunalpolitiker i Ikast-Brande Kommune.

Over 700 millioner kroner er der i den nye finanslovsaftale blevet sat af til at overflytte en del af beboerne fra Bording til et nyt udrejsecenter på Lindholm.

I den lille jyske landsby håber man, at det kan give en slags ny begyndelse i Bording.

- Jeg kan håbe, det konkret vil bringe antallet af lovovertrædelser ned, og jeg kan også håbe, vi i fællesskab med beboerne og centret derude kan lære at se hinanden bedre i øjnene på den længere bane, siger Henrik Engdahl.


Nyhedsoverblik