Udlejede samme hus til fem forskellige: Nu er bolighaj dømt

Retten i Holbæk har i dag dømt en 40-årig for svindel med udlejninger. Foto: TV ØST

En 40-mand er i dag blevet idømt tre måneders betinget fængsel for at svindle lejere for 174.000 kroner i Kundby og Svinninge.

Fem lejere regnede med at kunne flytte ind i en villa i Kundby sidste år.

Det vidste sig dog, at udlejeren havde taget imod depositum og husleje på 30.000 kroner fra dem alle fem, og at de derfor ikke kunne overtage huset, som de havde forventet. Det skriver Nordvestnyt

Udlejeren brugte samme taktik, da han indgik en lejeaftale for en lejlighed i Svinninge, som i realiteten var udlejet til anden side, og som han ikke engang ejede.

I dag er den 40-årige mand blevet dømt for bedrageri for i alt 174.000 kroner.  

Læs også Bolighaj har snydt lejere for 150.000 kroner

Betinget fængsel, samfundstjeneste og erstatning

Den 40-årige erkendte sig skyldig, og ifølge Sjællandske fortalte han i retten, at han godt vidste, at han på et tidspunkt ville blive fældet.

- Jeg havde lånt penge af nogle slemme drenge, som skulle have deres penge, fortalte han ifølge Nordvestnyt i retten.

I dag blev dommen så afsagt i Retten i Næstved, og den lød på tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste. Desuden skal den dømte betale de 174.00 kroner tilbage til dem, han har snydt.

De fem lejere, der regnede med at kunne flytte ind i villaen i Kundby, opdagede heldigvis svindelnummeret, inden de stod klar med pakkede flyttekasser.

Det gjorde de, da YouSee kunne fortælle dem, at der var flere, der forsøgte at oprette kabel-tv på adressen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App