Et ubeboet hus i Øster Stillinge lidt uden for Slagelse brændte helt ned i nat.
Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.
Politiet og Slagelse Brand og Redning rykkede ud til huset kl. 03.00, men her havde ilden allerede fået så godt fat, at det ikke var muligt redde huset.
Ifølge politiet har huset stået ubeboet i et stykke tid . Redningsmandskabet kunne ikke umiddelbart se, hvad der havde antændt branden, så nu skal den undersøges nærmere.