Kæmpe fodboldfest: U21-landsholdet spiller testkamp på hjemmebane

Onsdag aften er der stor fodboldfest, da Danmarks U21-landshold møder Belgien i den eneste testkamp på hjemmebane inden EM til sommer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere end 3.000 mennesker i rødt og hvidt er onsdag aften samlet til fodboldfest i Slagelse.

For Danmarks U21-landshold møder nemlig Belgien i en testkamp inden EM til sommer. Den eneste testkamp, der bliver spillet på hjemmebane.

- Det er fantastisk stort, og det er også noget, der har været med til at sætte vores region på landkortet. Så det er vi superglade for, siger Mick Keller, der er næstformand i Slagelse B&I.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flere end 3.000 mennesker var mødt op for at heppe på det danske U21-landshold.
Flere end 3.000 mennesker var mødt op for at heppe på det danske U21-landshold. Foto: Frederik Thorup - TV ØST

Men at være vært for en landskamp kommer man ikke sovende til, lyder det.

quote I dag er vi sammen med DBU en del af noget større

Mick Keller, næstformand i Slagelse B&I

- Der går rigtig meget arbejde forud for det. Godt nok er vi vant til at afvikle fodboldkampe, men det er trods alt i 2. division, siger Mick Keller.

Sammen om noget større

For næstformanden handler testkampen mod Belgien ikke kun om fodbold, lyder det.

- Fodbold handler ikke kun om det inde på banen, men også alt det, fodbold bidrager til. Det er sundhed, vækst i lokalområderne og det her med at få folk ud på arbejdsmarkedet, integration. I dag er vi sammen med DBU en del af noget større, siger Mick Keller.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der var stor opbakning til det danske U21-landshold onsdag aften.
Der var stor opbakning til det danske U21-landshold onsdag aften. Foto: Frederik Thorup - TV ØST

- DBU har lavet en velfærdsalliance sammen med Slagelse Kommune, så vi håber på, at vi kan sætte sporten endnu mere på landkortet – især her i Slagelse. Og så også være med til at bidrage til, at vi er en Team Danmark-kommune, lyder det fra Mick Keller.

Danmark vinder kampen 3-2.

 
  Foto: Frederik Thorup - TV ØST

Nyhedsoverblik