Det vi har sammen

Tyve hærger ulåste biler: Luk vinduer og soltag

Pas på tyveri, advarer politiet. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Der ses flere og flere tyverier fra ulåste biler. Nu advarer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Indbrudstyve arbejder hurtigt, så selvom du kun er væk et øjeblik, så lås døre og luk vinduer og soltag i bilen. 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skønner, at der sker dobbelt så mange tyverier fra biler over en weekend nu i Næstved og Faxe, end der gjorde for fire til seks uger siden.

Det er dyre solbriller, tegnebøger, kontanter, BroBizz, og hvad man ellers har liggende.

Johannes Skree-Lassen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der har været flere tyverier fra biler, end vi er vant til at se. Det sker i folks private indkørsler om natten, siger Johannes Skree-Lassen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Særligt slemt i Appenæs-området

Især Appenæs i Næstved har været særligt hårdt ramt.

- Noget, der er meget iøjnefaldende, er i Appenæs-området i Næstved, hvor vi kan se tyverier i en hel stribe ulåste biler, siger han og fortsætter:

- En mavefornemmelse er vel, at det er steget til det dobbelte på en typisk weekend i forhold, hvad det plejer inden for de sidste fire til seks uger, siger Johannes Skree-Lassen.

Politiets opfordrer nu bilejere til at være ekstra forsigtige. 

Læs også Dreng stjæler forældres bil og forsøger at flygte fra politiet

- Lås bilen, tag nøglen ud af tændingen, luk vinduer og døre og tag værdigenstandene med indenfor, siger han.

Det er forskellige ting, der bliver stjålet.

- Typisk bliver der stjålet fra handskerummet. Det er dyre solbriller, tegnebøger, kontanter, BroBizz, og hvad man ellers har liggende, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tip os Har du et godt tip?