Det vi har sammen

Tyv tømte pengeskab i legetøjsbutik: Stak af med ugens juleomsætning

Indbruddet skete i tidsrummet fra fredag klokken 18.30 og lørdag klokken 9.15. Foto: Google Street View

Legetøjsbutikken Fætter BR i Holbæk blev natten til 23. december udsat for indbrud, hvor omsætningen fra ugen blev stjålet.

Det var et kedeligt syn, der mødte de ansatte i legetøjsbutikken Fætter BR i Holbæk, da de mødte på arbejde lørdag.

Ugens juleomsætning var natten til den 23. december blevet stjålet, efter ukendte gerningsmænd brød ind i legetøjsbutikken på Smedelundsgade i det centrale Holbæk.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kom gerningsmændene ind gennem bagdøren, som blev brudt op med et koben.

Herefter blev alarmboksen smadret, inden man fandt frem til butikkens pengeskab i et af baglokalerne.

Pengeskabet blev brudt op, og der blev taget kontanter i form af sedler og mønter fra den kontante omsætning i løbet af ugen.

Indbruddet skete i mellem fredag klokken 18.30 og lørdag klokken 09.15.

Tip os Har du et godt tip?