Tyv stjal uerstatteligt kirkesølv – nu er det tilbage 20 år efter

For 20 år siden forsvandt Kalvehave Kirkes flere hundrede år gamle sølvtøj. Men nu kan den sydsjællandske sognepræst åndet lettet op – næsten da.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen ved – altså bortset fra tyven – hvordan det gik til, da Kalvehave Kirke for omkring 20 år siden pludselig mistede sit sølvtøj til en særdeles listig gerningsmand.

Som i alle andre kirker var sølvtøjet i den sydsjællandske kirke forsvarligt låst inde i en boks – men væk var det altså.

Sølvtøjet er kirkens hjerteblod og helt essentielt for de fleste af kirkens ritualer og derfor helt umuligt at undvære – og tabet blev kun større af, at der var tale om meget gamle genstande. Foruden en disk og en oblatæske, talte sølvet en kalk fra 1747 og en dåbskande helt tilbage fra 1682 – altså præcis 336 år gammel.

Den fine, gammel disk og en oblatæske forsvandt for 20 år siden.
Den fine, gammel disk og en oblatæske forsvandt for 20 år siden. Foto: TV2 ØST

Selvom tyveriet skete for 20 år siden, er sognepræsten stadig ganske fortørnet over tyveriet.

- Det er fuldstændig uhørt. Jeg ville ønske, at Guds straf ville ramme ham – for det gør man bare ikke, lyder det fra sognepræst Knud Munck.

Sognepræst Knud Munck ønsker med egne ord "Guds straf" over tyven.
Sognepræst Knud Munck ønsker med egne ord "Guds straf" over tyven. Foto: TV2 ØST

Alt muligt skidt købes

Livet gik videre, der blev indkøbt nyt sølvtøj, og om Guds straf rent faktisk har ramt tyven vides ikke – men et lille mirakel lader i hvert fald til at være sket.

Men først skal vi en tur til det vestligste Lolland – nærmere bestemt den lille by Langø, som ligger lige ned til Nakskov Fjord.

Her finder man nemlig parret Helle og Tonny Laursen. Sidstnævnte er passioneret samler af alskens antikviteter og elsker at tage på tur og handle ting på loppemarkeder og hos marskandisere.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tonny Laursen holder af gamle sager - og fandt nogle helt særlige af slagsen.
Tonny Laursen holder af gamle sager - og fandt nogle helt særlige af slagsen. Foto: TV2 ØST

Tonny Laursen har næse for gode fund, og på hans visitkort står da også klart og tydeligt, at Alt muligt skidt købes – bare det er noget værd.

- Jeg kommer ud steder, hvor der ikke er noget at finde – og så finder jeg alligevel gode ting, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: TV2 ØST

Dybt i en kasse skrammel

At Tonny Laursens evner som tingfinger ikke bare er pral, stod klart, da han efter en handletur i 2004 var kommet hjem med en kasse blandet tingeltangel. Hvor han købte det, er for længst glemt, men dybt i kassen blev der gjort et helt særligt fund.

Blandt skrammel og ragelse lå nemlig noget meget beskidt sølvtøj: En disk og en oblatæske. Begge dele var stærkt medtaget – og det var ikke just hellige ritualer, det var blevet brugt til.

- Den var jo blevet brugt som askebæger. Man kunne se, hvordan skodderne var brændt fast, forklarer Tonny Laursen.

Tonny Laursens hustru Helle gik straks i færd med at pudse det gamle sølvtøj. Efter meget møje og besvær gjorde hun en opdagelse.

- Så kunne man se ganske svagt, at der i bunden stod kirkenavnet, siger Helle Laursen.

På det fine sølvtøj stod der ganske rigtig indgraveret ”Kalvehave K” for Kalvehave Kirke.

Artiklen fortsætter under billedet.

I bunden af det fine sølvtøj var
I bunden af det fine sølvtøj var Foto: TV2 ØST

En god gerning

At der skulle gå 14 år, før nadverremedierne blev returneret, skyldes en præst, der ikke ville hjælpe, en smule glemsomhed, en ny præst, der fik rodet afsluttet – men til sidst fik Tonny Laursen fred i sindet, og nu er disken og oblatæsken tilbage, hvor de hører til: I Kalvehave Kirke.

- Man føler, man har gjort en god gerning. Det er det jo også, konstaterer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den smukke, gamle kalk og den mindst lige så smukke dåbskande mangler stadig.
Den smukke, gamle kalk og den mindst lige så smukke dåbskande mangler stadig.

Noget mangler stadig

Nu er alt fryd og gammen – sådan da. Kirken savner nemlig stadig kalken fra 1747 og dåbskanden fra 1682 – men håbet lever. Skulle der sidde en tyv med dårlig samvittighed, hører præsten gerne fra ham.

- Han er velkommen. Jeg vil straks tilgive ham. Han skal ikke være bange for, at jeg melder ham til politiet, siger sognepræst Knud Munck.

Skulle nogen kende til sølvtøj med Kalvehave K. indgraveret, hører kirken derfor gerne fra alle – også selvom man ikke er i humør til at forklare, hvordan man har fået fingrene i det.


Nyhedsoverblik