Tyv stjal postbil og tømte den for pakker

OPDATERET: En stor varevogn fra PostNord blev mandag morgen stjålet i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En postbil med pakker blev mandag morgen stjålet i Nakskov.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Varevognen er blevet stjålet, mens chaufføren var inde for at aflevere en pakke. Imens kørte bilen i tomgang med nøglen i cylinderen, oplyser vagtchef Anders Mikkelsen til TV ØST.

Vognen var på vej ud på sin runde med pakker. Præcis hvor mange pakker, der var i bilen, kan politiet dog endnu ikke sige noget om.

Bilen blev stjålet klokken cirka 8.30 - og blev fundet knap en time senere på en landevej udenfor Nakskov.

- Alt tyder på, at tyven simpelthen er kørt afsted med postbilen, og har tømt den for pakker. Derefter er han kørt fra stedet i et andet køretøj, siger vagtchef Anders Mikkelsen. Han oplyser, at der ikke er sket skader på selve køretøjet under hændelsen.

Artiklen er opdateret, efter politiet genfandt postbilen og fik overblik over situationen.


Nyhedsoverblik