Det vi har sammen

Tyv rendte med fadølsanlæg

En tyv har stjålet et fadølsanlæg og flere større effekter fra en restaurant. Arkivfoto Foto: TV ØST

En tyv har i weekenden haft held med at stjæle flere større effekter fra en restaurant.

En langfingret person har fået rapset til sig, hvad der lyder til at kunne udgøre ingredienserne til en god fest.

Det er restauranten Hønsehuset i Ordrup ved Fårevejle der har haft ubudne gæster, hvor en tyv har stjålet et fadølsanlæg.

Med sig fik tyven desuden en mikroovn og en elektrisk grill. 

Tyven er tilsyneladende kommet ind gennem en bagdør i køkkenet og er kommet ud samme vej.

Indbruddet er sket i løbet af weekenden. 

 

Tip os Har du et godt tip?