Tyskere: Femern Bælt-forbindelse ødelægger vores paradis

Der er stor modstand mod tunnelforbindelsen på den tyske side. Tyskerne frygter, at tunnelen vil ødelægge deres ø og skræmme turisterne væk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den er ikke svær at overse. Modstanden.

Når du sætter dine fødder på den tyske ø Femern, vil du se flere blå trækryds. De blå kryds betyder, at man er mod den kommende tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Det er græsrodsbevægelsen Beltretter, der har startet bevægelsen. På deres kampagneplakater, står der blandt andet: For vores region. For vores feriested.  

quote Det er en ulykke for Femern. Vi er en turistø. 90 procent af øen lever af turisme. Byggeriet kommer til at tage 10 år, og jeg er sikker på, at det vil holde gæsterne væk

Rolf König, modstander af tunnelforbindelsen

- Det er en ulykke for Femern. Vi er en turistø. 90 procent af øen lever af turisme. Byggeriet kommer til at tage 10 år, og jeg er sikker på, at det vil holde gæsterne væk, og de kommer sikkert ikke tilbage, siger Rolf König, der er aktivist.

Femernprojektet har lige været i anden hørringsrunde i Tyskland, og her var der mere end 9.000 indsigelser. Beltretter har også indsamlet over 84.000 elektroniske underskrifter. 

Overvejer at flytte

Da TV ØST besøgte Femern søndag, mødte vi flere, der overvejer at rykke teltpælene op, hvis forbindelsen bliver en realitet.

- Jeg tror ikke, jeg vil bo på øen længere. Her er så stillet og roligt. Det er ligesom et paradis. Det her kæmpe byggeri vil ødelægge det hele, siger Julia Toussaint.

quote Jeg tror ikke, jeg vil bo på øen længere. Her er så stillet og roligt. Det er ligesom et paradis. Det her kæmpe byggeri vil ødelægge det hele

 Julia Toussaint, modstander af tunnelforbindelsen

- Miljøet er vigtigt for os, hvis vi skal fortsætte med at bo her, siger Marina Prochnow.

Frygter for deres job

Der er også dem, der er bange for, at der vil komme færre arbejdspladser, når forbindelsen åbner.

- Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, men jeg er bange for, at vi kommer til at miste arbejdspladser, siger Mathias Moller.

Julia Toussaint arbejder for Scandlines, og hun frygter også, at forbindelsen kommer til at koste hende jobbet. 

- Jeg er rigtig glad for mit arbejde, og jeg frygter, at jeg mister det, hvis tunnelen kommer, siger hun. 

Se indslaget øverst i artiklen ved at klikke til venstre.


Nyhedsoverblik