Det vi har sammen

Tyske tæsk til NFH i semifinale

NFH - her i blå trøjer - tabte stort i Tyskland. Foto: Søren Knudsen

Det blev til et klart nederlag for Nykøbing Falster Håndboldklub i den første af to semifinaleopgør i håndboldens EHF Cup.

De tyske topfavoritter fra Bietigheim var for stærke. Alt for stærke.

Søndag aften tabte kvinderne fra Nykøbing Falster Håndboldklub klart med 27-38 i den første af to semifinalekampe i den europæiske EHF Cup.

Falstringerne var bagud med seks mål ved pausen, og NFH-spillerne formåede ikke at indhente forspringet i anden halvleg.

- Vi bliver overmatchet på stort set samtlige parametre, siger NFH-træner Niels Agesen og fortsætter:

- Det er helt fortjent, at vi får en på hatten.

NFH slog danske Randers ud i kvartfinalerne og er dermed nået længere end nogensinde før på den internationale håndboldscene. Men inden kampen var tyskerne klare favoritter.

Holdet ligger suverænt nummer et i den hjemlige tyske turnering og har ikke tabt i tyve kampe.

Det ser altså mere end svært ud for for danskerne, der skal op imod tyskerne igen i returopgøret næste søndag. Kampen bliver spillet i Arena Næstved.

- Der er altid en lille chance i håndbold. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er vi ude af EHF Cuppen. Det ser ud til, at løbet er kørt, lyder det fra en ærgerlig Niels Agesen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App