Det vi har sammen

TV ØST-nyheder flytter ind på TV 2 PLAY

Brugere af TV2’s populære digitale tjeneste TV 2 PLAY kan fremover se de regionale nyheder på tjenesten.

Det ene øjeblik ser de nyhederne fra TV 2 News – det næste fra TV ØST.

Nyhederne fra TV ØST kan fremover også ses på TV 2s digitale univers TV 2 PLAY.

Det oplyser TV 2.

Det er 19.30-udsendelserne, der fremover også kan ses på tjenesten, hvor de ligger som en gratis udsendelse.

Udsendelserne kan allerede findes på eksempelvis TV ØSTs hjemmeside, men med den nye løsning er der altså endnu et tilbud til seerne.

- TV 2-Regionerne er en vigtig del af TV 2s DNA, og vi er glade for, at vi med udsendelserne fra de otte TV 2-Regioner igen kan udvide vores omfattende nyhedstilbud på TV 2 PLAY – f.eks. med den aktuelle og mangfoldige dækning af kommunal- og regionsrådsvalget, siger kanalchef for TV 2 PLAY, Sune Roland Jensen, i en pressemeddelelse.

Tip os Har du et godt tip?