Tusinder er mødt op for at mindes Emilie

Torsdag aften var omkring 2.500 mødt op ved Korsør Station for at mindes Emilie Meng med et fakkeltog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tusinder af mennesker mødte torsdag aften op ved Korsør Station for at deltage i et fakkeltog og markere deres sorg over Emilie Mengs død.

Emilie Mengs lig blev fundet juleaften i et moseområde ved Borup og politiet jagter nu den gerningsmand, der tog hendes liv.

Blandt initiativtagerne til fakkeltoget er blandt andet natteravnene i Korsør, der står klar og uddeler fakler til de fremmødte.

Fakkeltoget begyndte kl. 18.30 fra Korsør Station, hvor Emilie Meng forsvandt den 10. juli. Herfra går de fremmødte af Kodak stien til Motalavej, Tårnborgvej, Nygade Algade og til Sankt Povls Kirke, hvor der klokken 20 bliver afholdt en mindehøjtidelighed. Til højtideligheden skal der synges to salmer, som Emilie Meng kunne lide at synge. Hun var medlem af kirkens kor.

Præsten gik med

Med i optoget går sognepræst fra Sankt Povls Kirke, Thomas Hansen, der undervejs forsøgte at sætte ord på sorgen.  

- Hvorfor sker den form for ondskab. Det har vi ikke mange svar på. Men vi kan stå sammen, og det er dét, vi gør her, siger sognepræst Thomas Hansen

Vi sender live igen klokken 20 fra kirken. 


Nyhedsoverblik