Tuberkulose-udbrud på skole: - Man er ikke syg, når man er blevet smittet

På Sofiendalskolen i Haslev er 14 blevet smittet med lungetuberkulose. Ifølge Statens Serum Institut er det dog ikke farligt at være smittet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

14 elever på Sofiendalskolen i Haslev er blevet smittet med lungetuberkulose, som man tidligere døde af i stort antal.

Men ifølge Statens Serum Institut er det ikke farligt at være blevet smittet.

- Det er meget vigtigt, at man skelner mellem, om man er smittet af sygdommen, eller om man er syg af sygdommen. Hvis man har sygdommen, er det farligt, hvis man ikke får behandling. Men det at være smittet, er ikke farligt, siger Troels Lillebæk, der er afdelingschef og overlæge på Statens Serum Institut.

Tuberkulose
Læs også
Udbrud på skole:
Nu er 14 elever smittet med lungetuberkulose
Tuberkulose
Læs også
Udbrud på skole:
Nu er 14 elever smittet med lungetuberkulose

quote Når man er smittet, er man ikke syg. Man har ikke symptomer, og man smitter ikke andre

Troels Lillebæk, afdelingschef og overlæge på Statens Serum Institut

Når man er blevet smittet, kan man ikke smitte andre

I efteråret blev det konstateret, at én elev i niendeklasse havde fået den smitsomme lungetuberkulose, og skolen har lige siden samarbejdet med medicinsk ambulatorium på Roskilde Sygehus.

De nye smittede har kun sygdommen i latent form, hvilket vil sige, at de ikke er syge, men de behandles med profylaktisk medicin, så de ikke kan smitte andre.

Sofiendalskolen
Læs også
Medie:
Flere elever smittet med tuberkulose
Sofiendalskolen
Læs også
Medie:
Flere elever smittet med tuberkulose

- Der har man mødt bakterien, og man kan tage en blodprøve, der viser, at man er smittet af bakterien, ligesom man også kan have været smittet af børnesygdomme. Når man er smittet, er man ikke syg. Man har ikke symptomer, og man smitter ikke andre. Det er altså ikke farligt at være smittet af tuberkulose, siger Troels Lillebæk fra Statens Serum Institut.

Ifølge overlægen sker der dog et udbrud af tuberkulose i Danmark en gang imellem.

- Det er jo usædvanligt at forstå, at tuberkulose efterhånden er en sjælden sygdom i Danmark, så derfor hører vi ikke så meget om den. Vi har tuberkulose blandt socialt udsatte i Danmark og grønlændere og indvandrere. En gang imellem er der også et tilfælde på en skole, gymnasie, børnehave eller andre steder. Så vækker det tit meget opmærksomhed, fordi det er blevet en sjælden sygdom i Danmark, siger Troels Lillebæk.

Om lungetuberkulose:

  • Tuberkulose findes i hele verden, og det antages at knap 1/3 af jordens befolkning er smittede med de bakterier, der kan fremkalde sygdommen.
     
  • Det er kun 5-10 procent af de smittede, som udvikler aktiv TB i løbet af deres levetid. Langt de fleste smittede udvikler således aldrig sygdom og er ikke smittefarlige – de har såkaldt latent TB.
     
  • I 2016 fik cirka 330 personer i Danmark konstateret TB, heraf var mere end halvdelen indvandrere. Der er kun registreret beskeden smitte mellem indvandrere og etniske danskere, men der ses en høj forekomst af aktiv smittespredning blandt socialt dårligt stillede danske og grønlandske personer, så som hjemløse, misbrugere/alkoholikere og psykisk syge.
     
    Kilde: Statens Serum Institut

Der kan være flere smittede

Skolelederen på Sofiendalskolen har opfordret til, at alle elever i klassen og parallelklassen bliver testet for sygdommen.

- Det overordnet princip er, at man starter med dem, som den pågældende elev har haft tættest kontakt med. Hvis man finder flere end forventet, der er smittet, så udvider man kredsen. Man starter ikke bare med at undersøge alle, siger overlæge Troels Lillebæk.

Han understreger, at man kan tilbyde folk undersøgelse, men i sidste ende er det op til børn og forældre selv, om de vil modtage undersøgelsen.

Det kan dog ikke udelukkes, at der godt kan være flere elever, der er blevet smittet.

- Det normale er, at efterhånden som man finder nogle, der er smittet, så udvider man kredsen. Man siger i gennemsnit, at når man har én, der har tuberkulose, er det cirka er 10-12 mennesker, der bliver smittet, og det er kun én ud af 10, der udvikler sygdommen. Men ikke hvis man har fået forebygget behandling, siger Troels Lillebæk fra Staten Serum Institut.


Nyhedsoverblik