Det vi har sammen

Trygheden daler på Motalavej i Slagelse

Ringparken og Motalavej i Slagelse Kommune ligger i bunden, når det kommer til tryghedsniveauet. Arkivfoto Foto: TV ØST

Trygheden blandt borgerne i Ringparken og Motalavej i Slagelse er særlig lav, viser Politiets Tryghedsindeks for 2016, der netop er offentliggjort.

Der er især to boligområder i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, hvor trygheden halter. Ringparken og Motalavej i Slagelse Kommune ligger nemlig helt i bund, når det kommer til tryghedsniveauet. 

Det viser Politiets Tryghedsindeks for 2016, som netop er offentliggjort. 

Mens Ringparkens tryghed stiger en smule - fra 61,4 til 72, så ser det ikke så lyst ud for Motalavej. For med et fald fra 70,2 til 58,3 er boligområdet tilbage på samme niveau som i 2014. 

Det er særligt voldelig adfærd, tilråb, ballade, støjgener og hensynløs knallertkørsel, som er årsag til den lave score. 

- Det er selvfølgelig bekymrende, at trygheden på Motalavej bevæger sig i den forkerte retning, udtaler politidirektør, Lene Frank, i en pressemeddelelse.

Høj tillid til politiet

Det er selvfølgelig bekymrende, at trygheden på Motalavej bevæger sig i den forkerte retning

Lene Frank, politidirektør

Men trods borgernes manglende tryghed i deres boligområde, så er tilliden til politiet steget i netop de områder. I Ringparken er tilliden steget fra 77 til 82,2 og på Motalavej fra 80,4 til 81,2. 

Begge steder er tilliden til politiet altså højere end den generelle tillid til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som ligger på 79,4. 

- Men det er meget positivt, at tilliden til os er så høj i disse områder. Det giver os et godt fundament til sammen med kommunen at håndtere de udfordringer, der er på Motalavej, siger politidirektør Lene Frank.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App