Trygfonden efterlyser: Har du været tæt på at drukne?

TrygFonden efterlyser personer, der har været tæt på at drukne. Det skal hjælpe med at forebygge drukneulykker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ind imellem er der noget der går grueligt galt på de danske havne, langs kysterne, i søer og ude på havene.

I perioden 2007-2015 mistede 90 personer livet i drukneulykker på Sjælland, Lolland og Falster.

Hvis det tal skal mindskes, kan en af løsningerne være at høre erfaringer fra de menensker, der har været tæt på at drukne. TrygFonden efterlyser nu historier fra folk, der er blevet reddet, så de kan bidrage til at forebygge drukneulykker i Danmark.

Mangler viden om drukneulykker

Tallene for, hvor mange der har været tæt på at drukne, og som enten fik reddet sig selv eller fik hjælp af andre, er der nemlig ingen, der kender.

drukneulykker
Læs også
Rekordfå mister livet i drukneulykker
drukneulykker
Læs også
Rekordfå mister livet i drukneulykker

Når personer bliver reddet fra at drukne i Danmark, er det  nemlig sjældent, at det bliver registreret. 

TrygFonden har gennemført en befolkningsundersøgelse, hvor danskerne bl.a. er blevet spurgt, om de har været tæt på at drukne. På den baggrund anslår TrygFonden, at der hvert år er omkring 16.000 personer, som oplever, at de er tæt på at drukne, og heraf vurderes, at de 4.000 personer falder i de danske havne.

- Det er alt sammen antagelser, da vi ikke har dokumentation for langt størstedelen af de tilfælde, hvor folk bliver reddet. Det er fordi, politi, ambulance og hospital sjældent bliver involveret. Vi vil derfor gerne høre fra folk, der kan gøre os klogere på både, hvor, hvorfor og hvordan ulykkerne sker, så vi kan forsøge at forebygge, at de ikke sker igen, siger Erik Bech, chef for viden og dokumentation i TrygFonden Kystlivredning.

Del din historie

De danske havne har igennem årene, hvor antallet af drukneulykker er gjort op, været det sted, hvor flest personer drukner.

Men i Danmark er der aldrig langt til en kyststrækning, og der findes mange åer, søer og vandløb, hvor det kan være farligt at falde i.

- Der er mange scenarier, der kan føre til, at man falder i vandet. Beskrivelser fra folk, der har prøvet at falde i vandet, er guld værd for vores arbejde med at forebygge drukneulykker. Vi håber derfor, at der er mange, som vil dele deres oplevelser med os, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

Hvis du har været ved at drukne, så vil TrygFonden gerne høre din historie. Gå ind på www.respektforvand.dk/drukneulykker og besvar spørgeskemaet.eulykker i Danmark.

 


Nyhedsoverblik