Truede sig til kassebeholdning og cigaretter i Kiwi

En mand slap i går aftes væk efter et røveri mod Kiwi i Nykøbing Falster. Han forsvandt til fods.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kassebeholdningen og en pakke cigaretter.

Det var, hvad gerningsmanden krævede ved et røveri imod Kiwi i Nykøbing Falster i går aftes, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Manden holdt sin hånd under trøjen, som om han havde et våben og truede kassemedarbejderen til at udlevere byttet. Derefter forsvandt han til fods fra stedet.

Ingen har set, om manden rent faktisk havde et våben under trøjen.

Manden beskrives som

  • Cirka 20 år gammel
  • Iført grøn maske
  • Taler dansk
  • Havde en grå hættetrøje på og over den en sort jakke.
  • Var iført sorte arbejdsbukser med grå lommer
  • Havde blå gummisko med hvide striber på

Hvis du har set manden eller kender noget til sagen, kan du kontakte politiet på 1-1-4.


Nyhedsoverblik