Trods glatte veje: Vinteren lader vente på sig

Arkivfoto. Foto: Arkivfoto

Mandag bliver fyldt med solskin, men også ganske kølig. Resten af ugen byder både på sol og regn, oplyser DMI.

Vi får en kold og solrig indledning på den kommende uge, inden gråvejr og regn langsomt kommer snigende.

Sådan lyder forudsigelsen mandag morgen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om det kommende vejr landet over.

- Det begynder koldt og flot mandag med masser af solskin. Der kommer en smule skyer i løbet af dagen og måske en enkelt byge, men det bliver ikke meget, siger Henning Gisselø, vagthavende meteorolog ved DMI.

- Mandag kan det også være lidt rimglat, men det forsvinder i løbet af dagen, hvor vi når op på cirka fem-otte grader, lyder det.

Den flotte mandag følges op af en grå tirsdag.

- Natten til tirsdag nærmer der sig noget regnvejr, som i løbet af dagen breder sig fra Vestjylland til resten af landet, siger Henning Gisselø.

Flot uge - men med regn

Alt i alt forudser den DMI-vagthavende en relativt flot uge, i forhold til at vi befinder os midt i måned, hvor solen ofte holder sig væk.

- Onsdag bliver ganske pæn med en del solskin, og det samme gør sig gældende i begyndelsen af torsdag.

- Så novembermæssigt ser det pænt ud med solskin, siger Henning Gisselø.

Sidst på ugen bliver det dog igen mere "grumset" ifølge DMI.

- Der bliver mere skyet i slutningen af torsdag, og natten til fredag kommer der så igen noget regn, lyder forudsigelsen.

Efter en relativt kølig mandag kommer dagtemperaturerne det meste af ugen til at ligge i underkanten af 10 grader.

Et par nætter kan der måske komme nattefrost, og generelt kommer temperaturerne om natten til at ligge mellem cirka fem og nul grader.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App