Trods bestikkelsesdom dropper staten ikke Atea

Restauranter som Geranium og rejser til Dubai optrådte i et omfattende anklageskrift fra Bagmandspolitiet. Foto: TV ØST

Minister ville gerne have fyret Atea for offentlige kontrakter, men det anbefaler Kammeradvokaten ikke.

Kammeradvokaten vurderer, at der ikke er belæg for at ophæve statens indgåede kontrakter med it-selskabet Atea, der i juni blev dømt for bestikkelse.

Det oplyser innovationsminister Sophie Løhde (V) i en mail.

Kammeradvokaten er ligeledes kommet frem til, at man ikke kan udelukke Atea for kommende udbud.

Løhde oplyser dog i mailen, at hun havde foretrukket, at de nuværende kontrakter var blevet droppet.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne havde set, at vi kunne annullere de store fællesstatslige kontrakter med Atea, og at vi kunne se bort fra virksomheden, når vi udbyder nye opgaver.

- Det anbefaler Kammeradvokaten imidlertid ikke efter nøje at have gennemgået vores kontrakter og Ateas meget omfattende redegørelse. Det tager jeg naturligvis til efterretning, lyder det fra ministeren.

Artiklen fortsætter under indslaget.

00:30

Region Sjælland standser nu alle køb hos IT-selskabet Atea.

Luk video

Bestak ansatte i Region Sjælland 

I juni blev Atea dømt ved Retten i Glostrup. Her blev selskabet idømt en bøde på ti millioner kroner for i en årrække at have bestukket ansatte i Region Sjælland.

I sagen i Glostrup havde anklagerne krævet en bødestraf på 60 millioner kroner.

Hverken anklagemyndigheden eller Atea har anket afgørelsen.

Artiklen fortsætter under indslaget.

00:33

Der er nu afsagt dom i den omtalte Atea-sag, som er den hidtil største sag om bestikkelse. Tidligere IT-direktør i Region Sjælland er kendt skyldig.

Luk video

Atea og syv tidligere ansatte er dog efterfølgende blevet tiltalt i en udløber af den afsluttede sag.

Den nye sag drejer sig om, at offentligt ansatte fik telefoner, computere og andre ting til favørpriser.

De er alle blevet dømt for såkaldt passiv bestikkelse. Nu kommer så næste akt, hvor Bagmandspolitiet mener, at giverne skal dømmes for deres gavmildhed, altså for aktiv bestikkelse.

Den nye sag er endnu ikke blevet berammet. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App