Tricktyveri: 79-årig mister hævekort og sygesikringbevis

Tricktyve har været på spil i Vordingborg, da en 79-årig mand har mistet sit hævekort og sygesikringbevis. Der er tale om et par af østeuropæisk udseende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu har der igen været tricktyve på spil. 

Denne gang skete det mandag formiddag klokken 10.13, hvor en 79-årig mand fra Vordingborg-egnen hævede penge i en automat på Prins Jørgens Allé i Vordingborg. 

Efter at have hævet pengene blev han kontaktet af en mand og en kvinde, som han til politiet beskriver som værende af "østeuropæisk udseende". 

De talte samtidig til den ældre mand på et fremmed sprog, hvilket gjorde ham en smule forvirret, men han afviste gem og kørte fra stedet. 

Da han kom hjem til sin asresse, var parret fulgt med og kontaktede ham igen. Igen på fremmed sprog. Han afviste dem endnu en gang, og de kørte derfra. 

Det skulle nu vise sig, at den 79-årige mand havde mistet sit hævekort og sygesikringsbevis, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet hører gerne fra dig, hvis du har oplysninger om parret eller i sagen. Ring 1-1-4.

Signalement

A:
  • Mand af østeuropæisk udseende 
  • 40-45 år
  • 170-175 centimeter høj 
  • Almindelig af bygning og sort kort hår 
  • Han var iført et mørkt jakkesæt
B:
  • Kvinde af østeuropæisk udseende 
  • 40-45 år
  • 165-170 centimeter høj 
  • Spinkel og med mellemlangt sort hår

 


Nyhedsoverblik