Det vi har sammen

Tricktyveri: 70-årig får hævet 46.000 på sit kort

Foto: TV ØST

En 70-årig kvinde fik efter et møde med to engelsktalende personer stjålet sin pung i Holbæk. Senere blev der hævet 46.000 kroner på hendes kort.

En 70-årig kvinde fra Holbæk fik tirsdag hævet 46.000 kroner på hendes stjålne hæve- og betalingskort.

Klokken 11.27 anmeldte kvinden, at hun efter køb af billet på stationen omkring klokken 11, steg ind i toget, hvor hun blev kontaktet af to engelsktalende personer. En mand og en kvinde. 

De ville vide, hvor toget kørte hen, og steg hurtigt ud af toget igen. 

 Den 70-årige kvinde opdagede, at hun helt ubemærket havde fået stjålet sin pung, som var i hendes taske. Derfor steg hun også ud af toget, men de to engelsktalende personer var allerede forsvundet i ukendt retning.

Politiet ledte forgæves efter de mistænkte. Senere på dagen kunne den 70-årige kvinde fortælle politiet, at der var hævet 46.000 kroner på hendes kort ved flere hævninger.

Derfor undersøger politiet nu, om de mistænkte skulle være på overvågningsfoto fra stationen.

Signalement

 A:
  • Mand 
  • 18-23 år 
  • 170-170 centimenter høj 
  • Kropsbygning: Almindelig 
  • Hudfarve: Hvid 
  • Mørkt hår, kort i siderne og heltehale i nakken
  • Talte engelsk 
  • Iført mørk halvlang jakke, sorte bukser og mørke sko 
  • Medbragte rygsæk

B: 
  • Kvinde 
  • 18-23 år 
  • 170-170 centimeter høj 
  • Kropsbygning: Almindelig 
  • Hudfarve: Hvid 
  • Sort hår, mellemlangt 
  • Talte engelsk 
  • Iført grå halvlang jakke, sorte bukser og sorte sko 
  • Medbragte sort skuldertaske.

Politiet gør opmærksom på, at man skal huske at skjule PIN-koden, når et betalingskort anvendes. Uden afluret PIN-kode er et hæve-/betalingskort intet værd for en trick-/lommetyv, som primært anvender stjålne kort til at hæve kontanter.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket de mistænkte i området ved Holbæk station.

Ring på 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App