Tricktyve krammer sig til ældre mands halskæde

Politiet søger vidner, efter en 65-årig mand fra Slagelse blev udsat for et tricktyveri på åben gade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pludselig var halskæden om hans hals væk.

En 65-årig mand fra Slagelse anmeldte tirsdag formiddag, at han klokken 10.30 var blevet standset på Næstvedvej i Slagelse af en udenlandsk bil.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Her havde to kvinder spurgt om vej til sygehuset, og da han havde forklaret det, fik han tre kram, hvorefter den ene kvinde gav ham en halskæde om halsen. 

tricktyv
Læs også
Tricktyve plager Sjælland: Udgiver sig for at være hjemmepleje
tricktyv
Læs også
Tricktyve plager Sjælland: Udgiver sig for at være hjemmepleje

Først, da kvinderne var forsvundet, opdagede den 65-årige, at kvinderne samtidig havde skiftet hans egen halskæde ud med den anden.

Kvinderne var kørende i en bordeaux, højrestyret Vauxhall, som ifølge politiet muligvis var polsk indregistreret.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik