Tricktyv udgav sig for at være kiropraktor

Foto: TV ØST

En 85-årig kvinde blev torsdag formiddag udsat for et tricktyveri. Gerningsmanden udgav sig for at være kiropraktor.

En ukendt mand opsøgte torsdag klokken 09.45 en 85-årig kvinde i Gørlev.

Han fortalte kvinden, at han var kiropraktor, men hun fik ikke nogen behandling af manden, da han kom ind i hendes hjem.

I stedet manglede der efterfølgende både smykker og penge.

Gerningsmanden beskrives som værende 40-45 år gammel. Han var 170-175 centimeter høj og kraftig af bygning. Politiet oplyser, at han muligvis var sydeuropæisk, men han talte dansk.

Under tricktyveriet var han iført en grå jakke/joggingtrøje med hætte og røde gummisko.

Politiet oplever løbende anmeldelser om forskellige former for tricktyveri, især mod ældre borgere.

De har endnu ikke set en lignende fremgangsmåde, men opfordrer endnu engang til, at man ikke inviterer fremmede ind på sin adresse, med mindre man på forhånd har en aftale om besøget.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App