Det vi har sammen

Tre unge mænd med banderelationer fængslet for afpresning

Tre mænd er varetægtsfængslet i godt tre uger. Politiet mener, de tre har banderelationer. Foto: Rigspolitiet

Det var mistanke om afpresning, der første til en politiaktion i Ringsted.

Det er sparsomt, hvad Midt- og Vestsjællands Politi vil ud med af oplysninger, efter de mandag iværksatte en større politiaktion i Ringsted.

Her anholdt politiet kort før klokken 16.30 fire unge mænd. En 19-årig mand fra Hillerød, samt tre personer fra Ringsted på henholdsvis 17, 22 og 24 år

- Vi kan af gode grunde ikke sige mere om sagen, når der er begæret lukkede døre og ovenikøbet navneforbud i sagen, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Sigtet for ulovlig tvang og afpresning

Tre af dem blev anholdt på en gade i Ringsted, mens den fjerde blev anholdt lige efter de første tre i forbindelse med en målrettet politiaktion.

Ifølge politiet blev den 24-årige løsladt tirsdag morgen, mens de tre andre blev fremstillet i et i grundlovsforhør i løbet af tirsdagen. Her blev de tre unge mænd med banderelationer varetægtsfængslet frem til den 26. juli.

De er alle sigtet for ulovlig tvang og afpresning.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App