Tre unge fængslet på Lolland: Ofre er skræmt fra vid og sans

Endnu en dom er faldet mod uromagerne, der har plaget Vestlolland. Torsdag blev tre unge mænd idømt fængselsstraf for blandt andet røveri og trusler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endnu en dom er faldet mod nogle de uromagere, der i længere tid har plaget Vestlolland.

Torsdag blev tre unge mænd på 17, 17 og 18 år idømt fængselsstraf ved Retten i Nykøbing Falster for blandt andet røveri og frihedsberøvelse.

Den ene 17-årige, der tidligere er straffet, fik et år og seks måneders fængsel. Den anden 17-årige fik et års fængsel, mens den 18-årige fik otte måneders fængselsstraf, hvoraf fem måneder blev gjort betinget.

quote Drengene er faktisk skræmt fra vid og sans, og tør ikke noget som helst

Michael Boolsen, advokaturchef

- Dommen er yderst tilfredsstillende, lyder det fra Michael Boolsen, der er advokaturchef.

Drenge skræmt fra vid og sans

Natten mellem den 13. og 14. oktober i år havde tre unge mænd begivet sig ud i nattelivet, hvor de havde taget kokain med. Men det faldt ikke i god jord hos de tre dømte. Derfor opkrævede de en dummebøde på 3.000 kroner, fordi de forurettede havde medbragt kokain til det forkerte sted.

Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Endnu en uromager fra Nakskov dømt: 20-årig mand skal i fængsel
Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Endnu en uromager fra Nakskov dømt: 20-årig mand skal i fængsel

De tre dømte truede de forurettede med forskellige former for ulykker, hvis de anmeldte det til politiet.

- Faderen til den ene af de forurettede, som kommer med de 3.000 kroner, der skal betales i dummebøde, er også ham, der sørger for at forholdet bliver anmeldt, siger Michael Boolsen og fortsætter:

quote Mange af dem har gået i skole med hinanden. De ved udmærket, hvem hinanden er

Michael Boolsen, advokaturchef

- Drengene er faktisk skræmt fra vid og sans, og tør ikke noget som helst. Og så siger han (faderen, red.), at det her skal anmeldes og tager kontakt til politiet. 

Alle tre dømte overvejer spørgsmålet om at anke dommen.

Længe om at anmelde sagerne

Ifølge Michael Boolsen er de tiltalte i disse sager ikke svære at finde frem til.

- Mange af dem har gået i skole med hinanden. De ved udmærket, hvem hinanden er. Så derfor siger de, at ”det er den og den” og ”jeg har gået i skole med den og den”, når først tingene bliver anmeldt. Så det er ikke det store problem at finde frem til de tiltalte, siger han. 

69b038c1-1d8c-4363-b301-495854ac7e3a.jpg
Læs også
19-årig spredte utryghed på Lolland: Nu er han idømt 10 måneders fængsel
69b038c1-1d8c-4363-b301-495854ac7e3a.jpg
Læs også
19-årig spredte utryghed på Lolland: Nu er han idømt 10 måneders fængsel

Så det handler om, at det tager lang tid, før sagerne bliver anmeldt?

- Ja, vi har nogle sager, hvor der går ret lang tid, før der kommer en anmeldelse. Fordi de er bange, siger Michael Boolsen.

Andre dømt for lignende

quote Vi har nogle sager, hvor der går ret lang tid, før der kommer en anmeldelse

Michael Boolsen, advokaturchef

Det er ikke den første dom, der er faldet i år mod uromagerne på Vestlolland.

Seneste sag var den 22. december, hvor en 20-årig mand fra Lolland fik en ubetinget fængselsstraf på otte måneder for afpresning og trusler. Den 20-årige havde truet den forurettede verbalt, sparket ham og truet ham med at få klippet lillefingeren af.

Den 15. december var det en 19-årig mand, der blev idømt 10 måneders fængsel ved Retten i Nykøbing Falster. Han blev dømt for 11 forhold om alt fra ulovlig tvang, hæleri, tyveri, overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer til overtrædelse af færdselsloven.

Advokaturchefen oplyser, at der kommer et par lignende sager for retten i den kommende fremtid. 

Læs også
21-årig mand fængslet for afpresning og trusler på livet
Læs også
21-årig mand fængslet for afpresning og trusler på livet

Nyhedsoverblik