Tre sygehuse i Region Sjælland kan ikke scanne akutte hjertepatienter om natten

Det drejer sig om Holbæk Sygehus, Slagelse Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus, hvor der ikke er mulighed for at få hjertescanning udenfor dagtimerne.

På tre sygehuse i Region Sjælland kan akutte hjertepatienter ikke scannes om natten, fordi der ikke er speciallæger tilstede.

Hvis man er akut hjertepatient i Region Sjælland om aftenen, natten eller i weekenden, så kan man på tre af Region Sjællands sygehuse ikke få den nødvendige ultralydsscanning af hjertet for at stille den rigtige diagnose.

Det skriver Jyllands-Posten mandag.

Det drejer sig om Holbæk Sygehus, Slagelse Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus, hvor der ikke er mulighed for at få scanningen udenfor dagtimerne. 

Det er ifølge avisen en undersøgelse lavet af Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Selskab for Akutmedicin og Hjerteforeningen, der viser at i alt syv sygehuse på landsplan ikke kan tilbyde den såkaldte ekkokardiografi. 

Læs også Overraskende tal: Kun halvt så mange overlever hjertestop i Region Sjælland

Svært at rekruttere

Det kan de ikke, fordi der ikke er speciallæger på vagt, som er uddannet til at lave den type undersøgelse.

Hos Region Sjælland henviser regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) til, at man har problemer med at rekruttere læger.  

- Vi har udfordringer med at rekruttere, og derfor kan vi ikke have en hjertemediciner 24-7 i alle små akutmodtagelser. Men selv om der ikke er en hjertemediciner på de små akutmodtagelser døgnet rundt, er det ikke sådan, at patienterne ikke bliver undersøgt, siger Jens Stenbæk til avisen.

Læs også Hjertecenter skal redde patienter med hjertestop i Region Sjælland

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App