Tre personer anholdt efter brand ved Stubbekøbing

De tre personer er stadig i politiets varetægt. Foto: Claus Hansen

Tre personer er anholdt efter en brand i en landejendom i Maglebrænde ved Stubbekøbing lørdag aften. Personerne er stadig i politiets varetægt.

Tre personer er anholdt, efter en brand i en nedlagt landejendom i Maglebrænde ved Stubbekøbing lørdag aften.

Klokken 18.24 fik politiet en melding om branden. 

- Vi efterforskede derefter branden med en mistanke om, at den var påsat, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jens Frederiksen. 

Det resulterede i, at politiet anholdt tre personer, men yderligere informationer vil politiet ikke oplyse. 

Vagtchefen fortæller dog, at de netop efterforsker videre og forsøger at underbygge deres mistanke om, at branden er påsat. 

De tre personer er stadig i politiets varetægt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App