Pensioneret fængselsbetjent idømt 16 år for narkolager

Retten i Holbæk har tirsdag kendt tre mænd skyldige i en sag om 102,4 kilo hård narko.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tidligere fængselsbetjents landejendom i Nordvestsjælland var et stort narkolager, hvor to ansatte på en byggeplads solgte stoffer fra.

Det slår Retten i Holbæk tirsdag fast.

Den førtidspensionerede fængselsbetjent og hans 35-årige ven skal i fængsel i hver 16 år, mens den tredje mand skal i fængsel i syv år.

13. oktober sidste år fandt politiet under en ransagning enorme mængder amfetamin, MDMA og kokain gemt på Jack Andersens gård.

Det var lageret, som 35-årige Martin Breiner og kollegaen Peter Lund Jensen tog narko fra og solgte videre fra deres skabe på byggepladsen, hvor de arbejdede.

Anker dommen

Taget de store mængder i betragtning er det afgørende med en hård dom, mener anklager Kenn Jørgensen.

- Når der er tale om så meget stof, er det mellem 14 og 16 år, vi ligger på, siger han.

Mens Jack Andersen ifølge hans forsvarer, Mette Grith Stage, allerede har besluttet at anke dommen, tager Martin Breiner sig betænkningstid, oplyser hans forsvarer, Jan Torp Hansen.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få kontakt til den tredje forsvarer for at få at vide, hvordan Peter Lund Jensen forholder sig til skyldsspørgsmålet.

Politibils dør
Læs også
Politi gør kæmpe narkofangst ved Kalundborg: Tre anholdt
Politibils dør
Læs også
Politi gør kæmpe narkofangst ved Kalundborg: Tre anholdt

Nyhedsoverblik