Tre biler i uheld giver kø på Rønnedevej

Ifølge politiet er en kranbil på vej til ulykkesstedet, men bilister opfordres til at finde alternative ruter på landevejene mellem Rønnede og Faxe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Biler kan tirsdag eftermiddag ikke passere på Rønnedevej 67 mellem Rønnede og Faxe på grund af et uheld med tre involverede biler.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at de lige nu arbejder på at få en kranbil til stedet, så bilerne kan komme til at passere – lige nu opfordrer politiet dog bilisterne til at finde alternative ruter.

Der er kaldt to ambulancer til ulykkesstedet, men vagtchef Stefan Jensen oplyser, at der kun er sket lettere personskade.

- Den ene klager blandt andet over smerter i lænden og en af bilerne er væltet i en grøft, lyder det fra vagtchefen.

Uheldet blev meldt ind til politiet klokken 13:53 og politiet oplyser, at der vil være trafikale problemer mellem Rønnede og Faxe nogle timer endnu.


Nyhedsoverblik