Trak pistol: Gruppe overfaldt 17-årig ved træningscenter

En 17-årig dreng blev overfaldet af en gruppe unge ved et træningscenter i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 17-årig dreng blev sent mandag aften overfaldet af en gruppe i det centrale Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 17-årige kom klokken 22.37 ud fra et træningscenter Scala i Jernbanegade i Næstved, hvor han opdagede flere unge mænd stå ved sin knallert i færd med at stjæle den.

Da den 17-årige gik hen mod gruppen af unge mænd og sagde, at de skulle gå væk fra hans knallert, skubbede de ifølge politiet i stedet til ham, og en af dem trak en pistol op fra bukserne og truede den 17-årige.

Efter truslen stak hele gruppen af fra stedet, og politiet blev tilkaldt.

Trusler på livet

Det lykkedes dog kort efter med vidners hjælp at få fat i seks unge, der svarede til signalementet. De er alle mellem 17 og 20 år undtagen en dreng på 14 år.

Fem af dem er fra Næstved, mens den sidste fra Holme-Olstrup. De blev alle, undtagen den 14-årige dreng, anholdt. En af dem, en 19-årig mand, blev desuden identificeret som ham, der truede med en pistol.

Senere fandt betjentene fra Sydsjællands og Lolland-Falsters en paintball-pistol i nærheden af det sted, hvor han blev anholdt. Den blev 19-årige blev efterfølgende sigtet efter loven om euforiserende stoffer, da politiet fandt flere klumper hash på ham.

Hele sagen efterforskes som trusler på livet.


Nyhedsoverblik