Kvinde dræbt i ulykke på Sydmotorvejen

En trafikulykke har mandag formiddag kostet en 49-årig kvinde livet på Sydmotorvejen ved Rødby. Motorvejen er nu genåbnet for al trafik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En trafikulykke ved Rødby har mandag formiddag kostet 49-årig kvinde livet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge Ritzau.

Ulykken er sket på Sydmotorvejen 49 og 50 i nordgående retning, hvor en varevogn er kørt op bagi en personbil.

- Det ser ud til at være en grim ulykke, siger vagtchef Jesper Lovmand til TV ØST.

- Føreren af bilen, en 49-årig kvinde, er omkommet. Udover hende var der en seks-årig pige, som umiddelbart er uskadt, men som er kørt til Nykøbing Falster Sygehus. 

De pårørende er underrettet, forsikrer politiet, som også oplyser, at den 26-årige mand, som kørte varevognen er fløjet til Righospitalet. Hans tilstand er alvorlig. 

Stoppet op på motorvejen

Meldingen om ulykken indløb klokken 10.57.

- Noget tyder på, at personbilen er stoppet op eller har kørt meget langsomt på stedet, men det mangler vi endnu at få opklaret, siger vagtchefen.

Politiet oplyser desuden, at motorvejen er åben i alle spor, da oprydningsarbejdet stort set er overstået. 

Bilister skal dog fortsat køre meget forsigtigt på stedet, da der stadig mangler en del efterforskningsarbejde på stedet.

Opdateret klokken 12.50, 13.25 og 13.38 med opdaterede informationer om den dræbte, samt informationer om genåbningen af motorvejen.


Nyhedsoverblik