Trafikulykke: Får bøde på 4000 kr for at køre kvinde ihjel

En mand fra Næstved blev mandag idømt 20 dagbøder a 200 kr. efter en trafikulykke nær Holbæk sidste vinter, hvor en 72-årig kvinde døde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Holbæk dømte mandag en 28-årig mand fra Næstved skyldig i uagtsomt mandrab. Det skriver Sjællandske.

Den 28-årige kørte ind i en modkørende 72-årig bilist med sin varebil i februar sidste år.

Ulykken skete på Ringstedvej ved Kvanløse syd for Holbæk. Her kom den 28-årige af uvisse årsager over i den modsatte vejbane, hvor han ramte den modkørende bil i siden. Den kvindelige fører af bilen døde i ulykken.

Ringstedvej
Læs også
Ældre kvinde dør i frontalt sammenstød ved Holbæk
Ringstedvej
Læs også
Ældre kvinde dør i frontalt sammenstød ved Holbæk

I retten forklarede den 28-årige, at han ikke anede, hvad der skete forud for sammenstødet. Hverken han eller den 72-årige var påvirket af spiritus. 

Den 28-årige mand blev i retten straffet med 20 dagbøder a 200 kr. samt en betinget frakendelse af førerretten i tre år.


Nyhedsoverblik